Undervisning og projekter for, med og af børn
Arbejdsform og -metode:
I samarbejde med institutionernes ønsker og mål laver jeg et oplæg i form af skitser og modeller. I et tæt forløb 5- 7 timer hver dag, 1- 2 uger, udfordrer jeg børnene med nye uvante materialer, fx skrot. Jeg vejleder og hjælper med at samle, nitte, lime, binde, svejse, bore og skære. Anviser måder ting kan samles og opbygges på. Børn kan langt mere end man tror, de er umiddelbare, fascineret af det anderledes. Jeg hjælper dem til viden om værktøj, til at improvisere, til at forløse skabertrangen.
Erfaring indenfor området:
I årenes løb har jeg deltaget i adskillige projekter med børn, skoler, fritidshjem og biblioteker. Jeg har lavet oplæg, tegninger, modeller, været kunstnerisk konsulent og selv deltaget som udøvende kunstner. De færdige projekter er opstået efter en frodig dialog mellem de pågældende institutioner og undertegnede.
Projekter med opfindelser, skrotkunst, maling, skulptur, lydinstrumenter med børn og unge 3- 12 år på en række institutioner fx Børnekulturhuset, Gammelgårdsskolen, Børnehaven ved Åen, Den Integrerede Institution.Millenium 2000, biblioteker
Målgruppe/aldersgruppe:
Børn 3-18 år.
Kobbermasker